For vagttagere
SPV-kursustilmelding
Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du oprette en vagttagerprofil hos os for at kunne tilmelde dig SPV-kurset. Klik HER og se, hvordan du gør.
Tilmelding til SPV-kursus
Når din vagttagerprofil er oprettet, har du mulighed for at logge dig ind og tilmelde dig SPV-kurset i de perioder, hvor tilmeldingen er åben.
Samtaler
Før du kan tilbydes en kursusplads, skal du til en samtale. Når du har tilmeldt dig SPV-kurset vil der på din fadlvagtprofil være mulighed for at booke en tid til en samtale. Samtalen foregår over Zoom, tager ca. 15. minutter, og skulle du være på ferie, kræver det blot en stabil internetforbindelse.
Dagen før samtalen modtager du en invitation via din studiemail indeholdende link til Zoom og et link til en video, som du skal se inden samtalen påbegyndes.
Når du har været til samtale og bliver tildelt en kursusplads, vil du på din fadlvagtprofil få mulighed for at tilmelde dig Modul 1 Introduktion og planlægning. På Modul 1 vil du blive guidet til selv at sammensætte din egen kursusplan.
Selve SPV-kurset
SPV-kurset vil fra efteråret 2023 være opdelt i selvstudie (pensum + videoer), undervisning over Zoom og undervisning ved fremmøde. Undervisningen ved fremmøde foregår på Frederiksberg hospital, Rigshospitalet og Frederiksberg Brandstation. Følgevagterne kan
foregå både i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Kurset består af 13 moduler, og du bestemmer selv på, hvilke datoer du ønsker at deltage. Der kan maksimalt være 20 kursister på hvert modul.
Modul 1 | Her sammensætter du selv din egen kursusplan efter først til mølle-princippet, så husk at booke tid til Modul 1 på din vagttagerprofil, så snart du har fået tildelt en kursusplads. |
Modul 2-6 | Disse moduler kan tages i en vilkårlig rækkefølge, så det er udelukkende op til dig at sammensætte din egen kursusplan. Modulerne 2-6 skal dog alle være gennemført, inden du kan gå videre til modulerne 7-13. |
Modul 7-13 | Disse moduler skal tages i numerisk rækkefølge, men igen, hvordan du sammensætter din kursusplan er op til dig. |
Her kan du se tid og sted for modulerne (Klik på modulerne for at se datoerne, så du kan møde forberedt til Modul 1).
- Modul 1 Introduktion og planlægning (tid kan bookes via din fadlvagtprofil, efter du har fået tildelt kursusplads. Modul 1 foregår i FADL-huset.)
- Modul 2 Forflytning
- Modul 3 Hjerne/Kommunikation
- Modul 4 Hygiejne/udskillelser
- Modul 5 Psykiatri
- Modul 6 Brandkursus
- Modul 7 Teoretisk repetition
- Modul 8 Praktisk ABCDE-træning
- Modul 9 Praktisk cases
- Modul 10 Følgevagter
- Modul 11 Praksisbeskrivelse
- Modul 12 SPV-prøve
- Modul 13 Orientering
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe (35378800) eller skrive til Kursusafdelingen (kursusafdeling@fadl.dk).
Ledige hold
Driftsinformation
Åbningstider
Telefon: 35 37 88 00
Receptionens åbningstider
Mandag - torsdag: 9-17
Fredag: 9-14
Uddannelse og HR's åbningstider
Man - tors. kl. 9-12 og 12.30-15
Fredag kl. 9-12 og 12.30-14