For hospitaler
FADL-vagtens kompetencer
Alle vores FADL-vagter har bestået det regionsgodkendte Sygeplejevikarkursus (SPV-kursus) i basal sygepleje. En del af vores FADL-vagter har også taget vores ventilatørkursus i intermediær pleje og/eller vores psykiatrikursus i psykiatrisk pleje.
Vi har FADL-vagter på varierende semestertrin fra 1. semester til 12. semester, og kompetenceniveauet vil derfor også afhænge af deres studie.
Nedenfor kan du læse mere om de kompetencer, som vores FADL-vagter opnår på vores kurser.
SPV-kompetencer
SPV-kurset indeholder både somatisk og psykiatrisk sygepleje.
SPV-kurset består af 83 timers praktisk såvel som teoretisk undervisning. Al undervisning er obligatorisk.
Undervisningen varetages af sygeplejersker (ofte speciale udd.), Fysioterapeuter og lægestuderende (medhjælpere).
Kursisten får de basale teoretiske og praktiske færdigheder, som det er nødvendigt at besidde i forbindelse med observationer og pleje af somatiske og psykiatriske patienter.
Gennem kurset skal kursisten udvikle en sygeplejefaglig forståelse for derigennem at kunne anvende denne viden til at udføre velbegrundet praktiske og medmenneskelig sygepleje indenfor SPV-vagtens kompetenceområde.
Læs mere om SPV-kompetencerne.
For spørgsmål, kontakt Dorte Mønsted Bødker (dmb@fadl.dk) eller Gry Orkelbog-Andresen (go@fadl.dk).
VT-kompetencer
Når FADL-vagterne har bestået sit 3. semester på medicinstudiet og arbejdet minimum 400 timer, kan de vælge at blive ventilatører ved at gennemføre vores ventilatørkursus (VT-kursus). Vores ventilatører har således både de almene SPV-kompetencer (se ovenfor), og så har de tilegnet sig en række kompetencer og viden inden for intermediær pleje på vores VT-kursus.
En ventilatør har således kompetencer i og viden om:
- respirationsanatomi og -fysiologi samt kredsløbsfysiologi og kardiologi
- basal syre-base-fysiologi – a-punkture og vurdering af disse
- specielle observationer, herunder respiratoraflæsning, EKG, drop og CVP
- respiratormodus, herunder volumen- og trykkontrolleret
- apparatur til brug ved manuel ventilering samt udførelse heraf
- CPAP- og PEEP-behandling
- sugning i øvre luftveje
- pleje af respiratorpatienter, herunder omgang med tube og sølvkanyle samt decubitusprofylakse
- fysisk og psykisk pleje
- specielle forhold, når børn er patienter
- kommunikation med intuberede patienter
- choktyper og behandling heraf
En ventilatørs arbejde vil primært bestå i at pleje, observere og deltage i behandlingen af svært syge patienter. Arbejdet vil typisk foregå på en intensivafdeling, et intermediært sengeafsnit eller et alment sengeafsnit, hvor FADL-vagten sammen med en sygeplejerske har ansvaret for patienten. Patienten kan være intuberet som ikke intuberet, og de kan både være sederet eller vågen. En væsentlig opgave for ventilatøren er at observere patienten og det tekniske udstyr samt at gribe ind og påbegynde relevant behandling under en sygeplejerskes vejledning.
Har du spørgsmål til vores ventilatørers kompetencer, kan du kontakte vores administrative sygeplejerske Maria Bonde, som er ansvarlig for VT-kurset, på mail mbo@fadl.dk.
PPF-kompetencer
Vores PPF’er har de almene SPV-kompetencer (se ovenfor), og så har de tilegnet sig en række kompetencer og viden inden for psykiatrisk pleje på vores PPF-kursus.
En PPF’er:
- kan varetage observation og psykiatrisk pleje på alle observationsniveauer for den mere komplekse psykiatriske patient
- kan varetage kontaktpersonfunktion, minus medicin, for flere patienter
- kan varetage gang- og miljøvagten og har kendskab til funktioner og samarbejde på den psykiatriske afdeling
- kan screene for selvmordsrisiko og har kendskab til risikofaktorer og forebyggelse.
- kan varetage patienten med samtidige psykiatrisk og somatiske problemstillinger (dobbelt-indlagte)
- kan varetage specialpleje af anoreksipatienter inkl. måltidsstøtte, dialog ved ambivalens, sondeanlæggelse, pleje og observation ift. refeeding syndrom
- har kendskab til den akutte agiterede patient og hyppige udløsende årsager
- kan varetage afhængighedssamtalen og observation ift. hyppigste og farligste former for forgiftning/abstinens ved alkohol/stoffer og medicin
- har relevant jurakendskab ift. psykiatriloven, sundhedsloven og grundloven
- har kendskab til mentaliseringsredskaber og håndtering af mentaliseringssvigt
- har kendskab til den nye regionsvejledning ved selvskade og kan varetage både støtte under selvskade, validering og Hvid stueregime
- kan varetage ydre sikkerhed (øvrige patienter i miljøet) og er introduceret til tvangssituationen – dog ikke oplært i fastholdelse
- har kendskab til sikkerhed i praksis og frigørelsesgreb
- har kendskab til voldsrisikovurderingen, Psykiatriens SSS og observation af patienten ud fra den objektive psykiatriske vurdering
Har du spørgsmål til vores PPF’ers kompetencer, kan du kontakte vores administrative sygeplejerske Jette Thomsen, som er ansvarlig for PPF-kurset, på mail jt@fadl.dk.
FADL-vagtens akkreditering
For at øge patientsikkerheden på landets hospitaler er det obligatorisk, at alle vores FADL-vagter er akkrediteret efter regionernes krav.
FADLs Vagtbureau sørger for at:
- indhente dokumentation for studieaktivitet to gange årligt
- indhente børneattest
- indhente dokumention for godkendt førstehjælpskursus
- alle har de obligatoriske e-learningkurser:
- Håndhygejne (via kursusportalen)
- Brandkursus (samt fysisk fremmøde på brandkursus)
- Den dobbeltindlagte patient
- SP Digital intro plejepersonale (sengeafsnit)
- iSikkerhedstræning
- registrere kursusdatoer, som lægges ud på hjemmesiden, så de er synlige for rekvirenten.
Driftsinformation
Åbningstider
Telefon: 35 37 88 00
Receptionens åbningstider
Mandag - torsdag: kl. 12-17
Fredag: kl. 9-14
Uddannelse og HR's åbningstider
Man - tors. kl. 9-12 og 12.30-15
Fredag kl. 9-12 og 12.30-14