Bliv FADL-vagt

Er du overflytter?

Hvis du allerede har bestået et SPV-kursus i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark, kan du sagtens blive FADL-vagt og arbejde for os i Region Øst.

Det er dog nødvendigt, at du opfylder følgende kriterier for at kunne blive tilknyttet FADLs Vagtbureau:

  • Du skal være indskrevet på et dansk universitet og læse medicin.
  • Du skal have dokumentation på et bestået SPV-kursus.
  • Du forpligter dig til at tage minimum to vagter per måned.
  • Du forpligter dig til at tage vagter i hele Region Øst.
  • Du skal være fleksibel og kunne tage vagter på både hverdage og i weekender samt i forskellige vagtlag.

Det er derfor ikke nok, at du kun har mulighed for at arbejde i ferier og på helligdage.

 

Vær opmærksom på at vi kun modtager overflyttere i marts og september måned.

 

Sådan bliver du vagttager hos FADLs Vagtbureau:

  • Tilmeld dig FADLs Vagtbureau her.
  • Kontakt vores administrative medarbejder, Fahmeda, på fal@fadlvagt.dk for at få tilsendt et stamdataskema. Skemaet skal underskrives og stemples af den region, hvor du har gennemført dit SPV-kursus.
  • Herefter skal du sende følgende dokumentation til Fahmeda:
      • Udfyldt og underskrevet stamdataskema
      • Kopi af dit studiekort
      • SPV-kursusbevis
      • Semestertrinsbevis for dit senest beståede semester.
  • Når vi har modtaget den rette dokumentation, skal du til en faglig vurdering hos vores administrative sygeplejerske, Maria. Vær opmærksom på, at samtalen foregår inden for vores kontors åbningstider.
  • Du skal godkende indhentning af en børneattest.
  • Til sidst skal du deltage i:
      • et fysisk brandkursus på Rigshospitalet
      • et orienteringsmodul via Zoom.

Datoerne for brandkurset og orienteringsmodulet aftales med dig i forbindelse med den faglige vurdering.

Driftsinformation

Åbningstider

Telefon: 35 37 88 00

Vagtbureauets åbningstider
Man-torsdag kl. 9.00-15.00
Fredag kl. 9.00-14.00
(Telefoner er lukket alle dage kl. 12.00-12.30)