For alle

Studerende til FADL-husets reception på Blegdamsvej i København

Er du studerende, serviceminded og glad for dage, der er forskellige? Så er det måske dig, der er vores nye receptionist i FADL-huset i hjertet af det charmerende Nørrebro. Vi bor lige overfor Panum-instituttet.

Vi har behov for endnu en receptionist, som kan arbejde 1-2 dage om ugen. Du vil sammen med tre andre studerende bemande vores reception og vil være det første ansigt, vores vagttagere, kunder og leverandører møder, og det er derfor vigtigt, at du også er imødekommende, udadvendt og serviceminded.

Som receptionist får du ansvaret for en bred vifte af opgaver:

  • Modtagelse af gæster, kunder og nye medarbejdere
  • Telefonomstilling
  • Håndtering af post
  • Udlevering af materialer til studerende og instruktører
  • Administrative opgaver såsom oprettelse af id-kort (Akkrediteringskort)
  • Betjening og vejledning i forbindelse med Forlagets-, FADLs og Vagtbureauets tilbud
  • Lettere administrativt kontorarbejde og diverse ad hoc-opgaver

Vi lægger vægt på at du er:

  • i gang med en videregående uddannelse, dog ikke medicin, da vagttagere er medicinstuderende
  • god til at kommunikere
  • parat til at arbejde selvstændigt
  • klar til at tage initiativ
  • rutineret bruger af Office-pakken og af sociale medier
  • god til at strukturere en hverdag, hvor der ofte kommer afbrydelser og til tider også hasteopgaver
  • interesseret i medicinstuderendes arbejds- og uddannelsesforhold
  • troværdig, pålidelig og mødestabil

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden for hver receptionist er 8-16 timer pr. uge fordelt over alle ugens hverdage. Receptionen har bemandet åbningstid mellem kl. 09.00 og kl. 17.00 (om fredagen dog til kl. 14.00). Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med din holdleder, som også er studerende. På holdet lægger I sammen en vagtplan, der rækker 1-2 måneder frem i tiden. Vagtplanen kan løbende justeres efter aftaler internt på holdet, men alle arbejdsdage skal dækkes. Der kan være dage med bagvagter, når der er større møder, bogreceptioner, introduktion af FADL-huset for nye medicinstuderende med videre.

Lønnen udgør for nuværende 152,26 kr./time.

Kontaktperson og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte holdleder, Alisa Klamklamjit Tellefsen: akt@fadl.dk. Du sender din ansøgning og dit CV til Regnskabschef Betina Pilborg bp@fadl.dk inden den 15/7 2023.

Tiltrædelse samt oplæring fra den 15/8 2023.

Udtalelse Mikkel receptionen

Ledige hold

Driftsinformation

Åbningstider

Telefon: 35 37 88 00

Receptionens åbningstider
Mandag - torsdag: 9-17
Fredag: 9-14

Uddannelse og HR's åbningstider
Man - tors. kl. 9-12 og 12.30-15
Fredag kl. 9-12 og 12.30-14