Hvordan søger jeg?

Hvis du har interesse i at undervise højt motiverede lægestuderende på et af vores interne kurser, vil vi meget gerne i kontakt med dig. Vi har et godt fungerende korps af undervisere, og vi har en god intern opfølgning på såvel undervisningen som de materialer og den pædagogik, der anvendes. Vi tilstræber også at bevare den gode sociale kontakt, der er mellem underviserne og Vagtbureauet.

Vores undervisning foregår som udgangspunkt i løbet af semestrene og er jævnt fordelt over månederne, så der er en god mulighed for at tilrette et undervisningsforløb. Du kan se de aktuelle kursusplaner under fanen “For vagttagere”.

Endelig er du meget velkommen til at ringe eller maile til vores Kursusafdeling for at høre mere om ledige undervisningsjob og aftale tid for et personligt møde på Vagtbureauet.